Brug for en effektiv, engageret og omhyggelig altmuligmand?
Hvem er jeg?
Jeg hedder Peder Damkjær og jeg hjælper med at løse praktiske opgaver for private, virksomheder, boligforeninger og kommuner. Jeg er effektiv, engageret og omhyggelig i mit arbejde.
Er du træt af at hækken ikke er blevet klippet eller er din to-do liste med opgaver i hus og have blevet meget lang, så kan jeg hjælpe.
Drømme og projekter i hus, på og have?
Det kan give ny energi at få hjælp udefra til at komme videre med sine praktiske projekter og drømme. Jeg hjælper gerne med løsningsforslag og tips, hvis der er brug for det. Jeg kan enten hjælpe med at få kickstartet dit projekt, hjælpe med delopgaver eller lave hele projektet. Det hele med udgangspunkt i dine ønsker.
Hjælp til virksomheder og boligforeninger
Jeg hjælper også gerne med opgaver til virksomheder og boligforeninger. Det kan være græsslåning, hækkeklipning, oprydning, vedligehold eller bare ‘arme og ben’ til at få udført en given opgave. Jeg har arbejdet for murer, tømrer og entreprenører.
Jeg er uddannet gartner, men har det meste af mit liv også bygget om, bygget til, bygget op.
Natur, planter og have har min store interesse. Hvor jeg bor, har vi selv en stor have, som består af en gammel landbohave og en større del som er vild med vilje. Her har vi fokus på biodiversitet med plads biodiversitet til glæde for naturens vilde dyr, fugle og insekter.
Jeg bor i Lille Viby udenfor Kerteminde med min familie. Gården vi bor på er en gammel slægtsgård fra 1877, på min kone Pias side. Vi overtog i 2014 gården, hvor vi driver Rødkærgård Bed & Breakfast og har ferieboliger i de gamle bygninger. Her bruger jeg også mine evner til nye projekter og vedligehold inde, som ude.